Nærdemokrati – Frihed og medbestemmelse

Vi har de seneste år oplevet, at vores (skatteydernes) penge bliver brugt på prestigeprojekter, overflod af DJØF’er-lønninger og bureaukratisk kontrol.

Nærdemokrati vil få styr på hovedløse projekter og ansvarsløse politikere, som ikke forstår, at de penge, der bliver brugt, er penge, vi alle skal arbejde for.

De seneste årtier har samfundet gennemgået en omfattende centralisering af magten. Det har lokalt betydet, at vores lokale politikere reelt ikke har meget at sige. Hvis vi vil have ændringer i vores lokale skoler, institutioner eller sundhedssystemer, så skal vi søge om ændringer i Folketinget eller EU. Disse ændringer, som vi gerne vil have lokalt, bliver så også påtvunget alle andre skoler, fordi systemet tænker i søjler og standardisering, hvor én ændring betyder ændring for alle.

Centralisering betyder, at vi ingen indflydelse har i lokalsamfundet. Vi kan se på kommunen Skanderborg. Vi har flere store byer som f.eks. Galten, Hørning og Ry, som har mistet deres lokale stemme på baggrund af et lokalt prestigeprojekt i Skanderborg, som skal “samle” kommunen i én bygning. Reelt har det den betydning, at byerne udenfor Skanderborg har mistet deres centrum og deres identitet og er blevet en “blindtarm” i Skanderborg kommune.Det samme med Staten og EU. Centralisering kvæler initiativ, innovation og kreativitet og gavner kun bureaukraterne og magtgriske mennesker i staten og EU.

Decentralisering betyder at:

  • Vi får magten ud lokalt til borgerne og erhvervslivet. 
  • Vi får et dynamisk samfund, hvor nødvendige ændringer er en mulighed, og vi ikke bliver mødt af en bureaukratisk stopklods.
  • Vi kan få kreativitet og innovationen tilbage i lokalsamfundet.
  • Vi kan bestemme lokalt, hvordan rammerne for skolerne skal være.
  • Vi kan bestemme rammerne for vores erhvervsliv.
  • Vi selv kan bestemme skattetrykket.
  • Vi kan bestemme, hvor mange indvandrere vi skal huse i vores kommune.
  • Vi kan bestemme, om udenlandske statsborgere skal have de samme sociale goder, som vi har sparet op til igennem generationer.
  • Vi kan bestemme…

Målet med decentralisering er, at den enkelte borger skal have retten til at bestemme, hvad deres skattepenge går til. Det har vi ikke nu. Lige nu er magten centraliseret på Christiansborg eller i EU.

Ingen reelle ændringer er mulige, hvis bureaukratiet står i vejen for udviklingen af vores lokalsamfund. Centralisering overflødiggør befolkningens og erhvervslivets stemmer og fjerner vores demokratiske rettigheder.

Der er stort set ingen forskel på, om man stemmer på venstrefløjen eller højrefløjen. Det er resultatet af en overbureaukratisk stat, hvor betydningsfulde ændringer dør i et hav af regler og bureaukratiske processer og umuliggør initiativ og udvikling på et højere plan.

Med venlig hilsen

Steffen Møller Pedersen

Offentliggjort i stiften – link

Kære politikere – forskellen på millioner og milliarder

I Danmark har skattevæsenet smidt 12,7 milliarder ud til en skattesvindler i Dubai og det samlede beløb vi er blevet snydt for ligger omkring 40 milliarder….. I år!

Hvad er 40 milliarder kroner sådan fysisk? 

I midten af halvfemserne arbejdede jeg for Post Danmark når jeg talte penge sammen, jeg husker at 100.000,00 kroner i hundredekronesedler, hvis jeg pressede dem lidt sammen, fyldte ca. 20 centimeter, hvis de lå fladt ovenpå hinanden.

Hvad fylder én million?

Hvis vi stakker disse hundredekronesedler ovenpå hinanden så det bliver en million kroner, vil stakken være ca. 2 meter høj.

Hvad fylder 40 millioner?

Hvis vi så laver det samme med 40 millioner, så har vi en imponerende stak på 80 meter hundredekronesedler.  Hvis én mand skal arbejde 40 millioner kroner af, skal han arbejde uafbrudt i 160.000 timer, hvis han får 250,- i timen. Dette beløb er før skat.  På et år er der 8736 timer – Det betyder igen, at én mand skal arbejde uafbrudt i 18,32 år for, at arbejde 40 millioner kroner af!

Milliarder!!, hvad fylder 40 milliarder?

Når én million fylder 2 meter og 40 millioner fylder 80 meter. så er det bare at gange dette tal med 1000, så har vi 40.000.000.000,00 som vi er blevet berøvet for i skat i år. Højden på 40 mia. kroner i en stak hundredekronesedler vil være ……. Ja! det er målt på den flade side …. Tadaaaaahh!!!…. 80 kilometer hundredekronesedler.  Hvis jeg skulle lægge denne stak ned, vil den nå fra Skanderborg til Middelfart

I mandetimer vil det betyde at én mand skal arbejde uafbrudt i 18.315 år for, at arbejde denne gæld af…… dette er før skatter og renter.

Hvis dette beløb skulle deles ud på alle Danskere skulle vi betale 7.272,- hver ekstra i skat.

Det er takken for uoverskuelig bureaukrati.

I Danmark som  i Romerriget er vi ved at drukne i bureaukrati. Dette er et resultat af blandt andet centralisering af magten i Danmark og EU.

Steffen Møller Pedersen

Danmark, hvor bliver udviklingen af?

Igennem de seneste år har vi fået at vide, at udviklingen er over os? Men hvor bliver den af?

Artikel på finans.dk beskriver den skattepolitik vi har i Danmark og hvordan den hæmmer vores dagligdag som familie og borger i Danmark.

En af de ting som står ud i denne artikel er at vi, som erhvervsdrivende skal være 5 gange så effektive som den person eller virksomhed vi skal udføre arbejdet for. Dette er alene på grund af det abnorme skattetryk vi har i landet. For mig, som erhvervsdrivende betyder det, at jeg skal pålægge mine kunder skjulte skatter og afgifter i så høj en grad, at jeg har problemer med at få “businesscasen” til at hænge sammen. Mine kunder brokker sig over den timeløn jeg pålægger dem, selvom jeg har gjort at for at skære så meget af lønnen som muligt – men fakta er, at vi afgive mellem 75 og 80 kroner i skatter og afgifter for hver 100 kroner jeg tjener. For hver 100 kroner mine kunder tjener, skal de betale mellem 51-61% i skatter og afgifter. Igen, betyder det at 100 kroner som skal skifte hænder til en serviceydelse (i dette tilfælde IT) skal først beskattes for servicetageren (kunden) – reelt skal kunden, inden han/hun skal betale regningen til en serviceydelse tjene ca. 220 kroner for at betale en regning på 100 kroner.  Af de 220,- får jeg som serviceyder 100 kroner. Hvis jeg så skal trække disse penge ud til løn til mig selv, så skal jeg igen betale 55% af disse penge i SKAT og afgifter.  og Wupti! så er min kundes 220 kroner blevet til 45 kroner.  

Med sådan en samfundsmodel/beskatningsmodel er som skrevet ud af guiden “Romerriget, et bureaukratisk mirakel”. Note, til dem som ikke kender til romerriget fald, så var beskatning og bureaukrati der tog livet af romerriget. Romerriget version 2 er ved at vise sig her i Danmark, i form af overbeskatning og bureaukrati? Som borger i et land, hvor det bliver for dyrt at bestille arbejde hos en virksomhed, så er det landet begynder at degenere. Borgerne kan ikke betale virksomhederne for at udføre arbejde og virksomhederne kan ikke overleve på grund af manglende ordre. Det store rum mellem virksomhederne og kunderne er fyldt ud med stat, bureaukrati og skatter. Denne afstand der er dannet mellem parterne gør samfundet ineffektivt og ineffektive samfund degenerer og mangler kreativitet. I sidste ende dør samfundet og der skal skabes nyt ud af kaos.

Hvis vi skal redde det samfund vi har skal vi handle. Vi skal vende vores mentale forståelse fra fordeling til udvikling. I Danmark har vi en samfundsforståelse, hvor vi mener at fordeling er vejen frem. Fordeling betyder overbeskatning af arbejde, ydelser, mad – Ja, stort set alt – for, at opretholde en kæmpe offentlig sektor. Som vi ved er den offentlige sektor meget ineffektiv og investeringen i den offentlig sektor er ringe forhold til i den private sektor. Målet for en offentlig sektor skal altid være, at gør den så lille som mulig.

  • Skatter og afgifter som hæmmer kreativiteten og udviklingen skal minimeres eller skæres væk.
  • Konkurrencen mellem virksomheder skal være så fri som mulig. Dette skaber bedre resultater og priser, til fordel for forbrugeren.
  • Udvikling og kreativitet skal øge vækstmuligheder.
  • Vi skal have stoppet den centralisering som gør, at borgerne i et område eller land ikke kan tage et ansvar fordi, der er for langt til beslutningstagerne.

Skab frihed til mennesket og mirakler vil ske!

For at kunne skabe en mulighed for, at vende vores degenererende samfund til et udviklingssamfund er vi nød til at have udviklingspartier ind som en majoritet i folketinget. Udviklingspartierne i Danmark er i undertal.

Udviklingspartier:

  • Venstre
  • Konservative
  • Nye Borgerlige
  • Liberal Alliance
  • KristenDemokraterne

Fordelingspartier:

  • Socialdemokratiet
  • Dansk Folkeparti
  • Socialistisk Folkeparti
  • Enhedslisten
  • Radikale venstre
  • Alternativet

Fordelingspartier fik ved valget 2015 68,8%

Udviklingspartier fik ved valget 2015 31,2%

Note! Der kan argumenteres for, at de Radikal også er et udviklingsparti. så vil fordelingen hedder 35,8%-64,2% ud fordelingspartiernes favør. 

Konklusion.

Hvis vi skal ændre udviklingen skal vi have gang i kreativiteten og udviklingspartierne skal have meget mere at skulle have sagt. De begrænsninger staten har lagt over hovederne på befolkningen skal minimeres. Store dele af den offentlige sektor skal tænkes om og delvis privatiseres, så den bliver effektiv. Vi skal fremme mulighederne for nytænkning og kreativitet. Fjerne store dele af de hæmmende skatter og regler herom. Fjerne de bureaukratisk barriere som problematiserer og bremser udviklingen. Hvis vi laver disse tiltag vil der komme flow i samfundet og vi vil som samfund overleve.

Steffen Møller Pedersen

Ingen penge til de ældre – de er brugt

Når fremtiden ser lidt dunkel ud, kan vi vælge at sidde på hænderne eller at gøre noget ved det.

En bred aftale havde sikret vores ældre en tryg og rar alderdom ved at forudse et ældreboom. Generationerne omkring krigstiden er ved at nå deres livs efterår. De skal have den alderdom, de er blevet lovet, efter et helt liv med arbejde og indbetaling af skatter til fælles gode. Men den økonomiske situation ser noget dyster ud – pengene er nemlig brugt og vores politikere tager ikke ansvar.

Omkring år 2001 opdagede vores politikere, at den var helt gal. Vi stod på tærsklen til, at en hel generation af mennesker ikke kunne forsørges af én simpel årsag: der var for mange af dem. Der blev lavet en bred aftale, og et kommende forlig skulle være startskuddet til en ekstra opsparing, så de ældre kunne få en tryg og rar alderdom. Der var allerede før 2001 taget initiativ til ATP, folkepension og øget selvfinansieret opsparing. Udgangspunktet for denne aftale var en konference i fællessalen i Folketinget, som omhandlede følgende: ”Tre komiteer, der skulle se på bæredygtig finanspolitik, høj beskæftigelsesgrad og bæredygtige pensioner”. De komiteer skulle sikre vores ældre en tryg og rar alderdom.

Men sådan skulle det ikke gå, for pengene er brugt på en anden gruppe mennesker. En gruppe mennesker som går under navnet ”flygtninge”. For at slå ordet ”flygtning” fast så er der ikke tale om ”kvoteflygtninge”, som landene får tildelt igennem UNHCR. Der er tale om velfærdsflygtninge eller velfærdsemigranter. De velfærdsemigranter, vi løbende har fået ind i landet, har drænet vores statskasse for mange milliarder. I 2015 kostede de statskassen 33 mia. og en realistisk prognose peger på, at dette tal bliver øget til 40 mia. i 2017. Dette beløb er ikke medregnet ekstraudgifter til offentlige virksomheder så som politi, sagsbehandlere, tolke, advokater, sygehuse mm. Der er lavet nogle beregninger, som viser at de reelle beløb ligger i omegnen 80-100 mia. kr. årligt. Dette beløb øges hvert år.

Vi kan se, at de befolkningsgrupper, som kommer ind i landet fra Mellemøsten og Nordafrika, er klart overrepræsenteret i kategorien ”velfærdsemigranter”. Erfaringen viser, at denne gruppe mennesker som helhed ikke integrerer sig i det danske samfund, hverken socialt eller på arbejdsmarkedet. Vi har emigranter fra Ungarn, Vietnam, Kina, Sydamerika, Sverige og Japan, som på flere områder er ”bedre” borgere end etniske danskere, når det drejer sig om beskæftigelse, da arbejdsløsheden blandt disse befolkningsgrupper i Danmark er lavere end den er blandt etniske danskere. De grupper af mennesker, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika, kan eller vil ikke være gode skatteydere i Danmark. Vi har forsøgt at gøre dem til en del af det danske samfund i over 40 år, og det har vist sig, at det ikke kan lade sig gøre. Både 2. og 3. generations efterkommere bliver dårligere integreret end generationerne før dem. Både tal fra Danmarks Statistik og Rockwoolfonden viser, at denne gruppe er overvejende muslimer. Nu vil jeg ikke stigmatisere alle muslimer, men jeg vil gerne tage muligheden for at pege på Islam som en samfundsnedbrydende totalitær politisk ideologi, som ikke tillader muslimer at være en del af det vestlige menneskesyn med fokus på blandt andet personlig frihed og respekt for andre befolkningsgrupper.

Den ældre befolkning er en af de ”bløde” grupper i samfundet, som betaler regningen for, at vores politikere ikke har taget ansvar for fordelingen af de ressourcer, som vores samfund har akkumuleret de seneste mange generationer. Vi oplever ældre og gamle, som ikke får den omsorg, de fortjener efter et langt liv som lovlydige skatteborgere.

En anden udsat gruppe i samfundet er vores børn. Vi har en folkeskole, som er blevet ensrettet og sparet i stykker. Og så er der de handicappede og svage personer. De er alle ramt af sparekniven. Og de er alle sjældent dem, der råber højest, når der skal fordeles skattekroner.

For at sikre fremtiden for de store aldrende generationer er vi nødt til at handle nu!
Der er nogle tiltag, vi kan gøre med det samme. Der er muligheden for at sætte skatten op. Den idé kan jeg fra starten godt modsætte mig – vi har i forvejen verdens højeste skattetryk. Et øget skattetryk vil gøre det vanskeligere for arbejdsgivere og arbejdstagere, og vi risikerer, at vores gode arbejdsstyrke og virksomheder tager flugten ud af landet, hvilket de i forvejen har gjort i nogen omfang.

Vi kan også tage logiker- og realisme-hatten på og tage fat om nældens rod. Vi kan starte med at fjerne al offentlig bistand til mennesker, som ikke er danske statsborgere. Derefter skal vi stoppe al asylbehandling i Danmark. De mennesker, som er kommet til Danmark som velfærdsemigranter, skal sendes tilbage til det land, de kom fra og så skal Islam fratages status som religion. Det er de første skridt i løsningen for et ordentligt Danmark. De 80-100 mia. indvandringen koster Danmark om året, mener jeg skal gå til mennesker, som har været med til at opbygge den fælles pengetank og som slider hver dag for at bevare den. Når vi som stat byder fremmede mennesker ind i Danmark, skal det være en win-win situation for landet og dem, som kommer til. Der er en alt for stor del af indvandrerne, som genererer en win-lose situation, hvilket er på den etniske befolknings bekostning.

Hvis vi på nogen måde skal komme igennem denne krise for hele den kommende ældregeneration, så er det nu, vi skal handle. Vi skal stoppe asylbehandlingen i Danmark, sende velfærdsflygtningene tilbage til nærområderne, gøre integration til en privat sag og stoppe statslig støtte til alle personer, som ikke er danske statsborgere. Hvis vi indfører disse tre tiltag, vil den ældre generation ikke blive tabt i et pengeløst hul og vi kan give vores børn og unge en ordentlig fremtid.

Med venlig hilsen

Steffen Møller Pedersen

Politikerlede – Føj for s…..!

Hvorfor er det vi går rundt med en fornemmelse af at der aldrig sker nogen udvikling i Danmark? Der bliver talt om udvikling, der bliver lovet udvikling men der sker ikke noget. Der bliver lovet guld og grønne skove som altid ender med at blive sandet til og blive til ingenting.

Som udgangspunkt ser jeg en politiker, som en person som arbejder og vier sit liv for, at Danmark bliver et bedre sted at være. Der er selvfølgelig forskellige synspunkter når det kommer til forståelsen for, hvad et godt samfund er men målet er det samme.

Hvad står så i vejen for det gode samfund? En af de punkter jeg ser som som en problematik er fokus. Hvor fokusset på det perfekte god samfund bliver et fokus på sekundære fokuspunkter.

Sekundære fokus kunne være magt som vi ser i eksemplet i venstre. Venstre har en formand og statsminister  som har mistet fokus på det gode samfund og har et sekundært fokus. I dette tilfælde er fokus er magt. Tilbage i 2014 hvor Lars Løkke og Kristian Jensen havde et opgør om formandsposten på grund af magtmisbrug. Hvis Lars Løkke havde været en ordenlig mand med fokus på sit parti så havde Lars Løkke trukket sig til fordel for partiet. Med Lars Løkke’s fokus på sig selv, kostede det ufattelige mængder af stemmer til venstre. Lars Løkke afslørede sig selv som en mand, som var så magtliderlig, at han vil, for en hver pris, vil blive siddende på Danmarks mest magtfulde position…… på bekostningen sit parti, sin egen integritet og med Danskerne som gidsler.

Hvis vi tænker tilbage på alle de fadæser som Lars Løkke har været ansvarlig for….. Senest Landbrugspakke, GGGI, Magtmisbrug som Amtsborgmester, Magtmisbrug som minister, internt i venstre…… for Lars Løkke er intet helligt…. Magt er målet, ikke Danmark. Tænk engang at Christian Friis Bach trådte tilbage som minister, på grund af misbrug af midler, som Christian Friis Bach’s (B) ministerie  havde ansvaret for….. men manden som misbrugte midlerne (Lars Løkke) blev siddende på sin post.

Det er ikke kun venstre som har problemer med politikere som har sig selv i fokus frem for partiprincipper og fokus på at gøre Danmark til et bedre sted at være. Jeg kan nævne Bjarne Corydon. En socialdemokrat som sælger du af Danmarks arveguld…. og til hvem? til kapitalisterne over alle kapitalister…. Goldman sachs og til en pris langt under markedspris. Vi havde allerede set den katastrofe som salget af TDC havde været…. en foræring af arveguld til endnu en kapitalfond.  En socialdemokrat er en person som gerne vil have, at staten har så meget magt som mulig. Så kan det undre mig meget, at socialdemokraterne kan sælge ud af virksomheder som er ejet af staten?

……behøver jeg at nævne Bjarne Corydons nye job i konsulentvirksomheden McKinsey? For mig ligner det korruption.

Dansk folkeparti har skuffet sine vælgere, igen! Tænk at DF har fået stemmer nok til at være Danmarks næststørste parti. Danmarks populistiske parti. DF er et parti som har fokus på indvandring og EU. DF er EU modstandere og vil ud af EU, hvilket er en af DF’s grundprincipper, hvis et populistisk parti kan have grundprincipper? Men efter at være stemt ind med rekord mange stemmer så melder Kristian Thulesen Dahl ud, at de vil nærme sig Europol og derved have et tættere samarbejde med EU på trods af danskerne delvise “Nej” til EU (Retsforbeholdet).

DF har været Danmarks indvandrekritiske parti. Nu hvor DF har magten til at gøre noget ved indvandringen, så viser det sig, at de fremstår som fuldstændige tandløse og de eneste som mander sig op i kampen om, at bevare Danmark som et kristenkulturelt samfund er Venstres Inger Støjberg og selvfølgelig Nye Borgerlige.

DJØF…. argh! Jeg bliver helt træt…… DJØF’iseringen af alt offentligt i Danmark har haft meget stor succes, hvis man kan kalde det succes. Jeg ser laget mellem beslutningstagerne som befolkningen “DJØF” og desto federe og mere velnæret DJØF-laget bliver jo længere kommer vi fra hinanden. DJØF-lagt er det som gør, at det ikke lige er mit ansvar, men ansvaret ligger lidt højere oppe i DJØF-laget så vi skal have startet bureaukrati-møllen. Der er et DJØF-lag mellem befolkningen og bystyret og mellem bystyret og landstyret ligger der et DJØF-lag mere og mellem landsstyret og EU ligger der et lag mere……. og alle skubber ansvaret videre til det næste DJØF-lag. Med sådan et velsmurt bureaukrati bestyder det, at det er tæt på umuligt, at få gennemført nogle ændringer overhovedet. Det betyder også at vi kvæler iværksætterikulturen og kreativiteten i samfundet. Befolkningen bliver fastlåst i regler og får frataget eget ansvar og initiativ.

Kort fortalt, så har vi en politisk kultur som er principløs, hvor der er fokus på magt fremfor befolkning. Sager strander i bureaukratiske mudder og de, som har ansvaret for dette bureaukratiske processer gør intet for, at få laget fjernet.

Resultat for denne ansvars og principløse politiske kultur er, at vi som borgere søger nye vejen og nye partier for, at få gjort en ende på denne kultur. Vi vil have en kultur som tager ansvar og giver plads til, at vi selv kan tage ansvar for vores eget liv og nærmeste. Vi vil have en kultur som afspejler vores indre og de ønsker vi har til vores liv.

Vi som land skulle søge ordentlighed, ansvarlighed,  pro-aktivitet og integritet…… og vi har i stedet fået bureaukrati og et tilsandet samfund i bytte!

Mvh.:

Steffen Møller Pedersen

Integrationshjælp er en dødssejler

Til vores forrige møde opdagede jeg hvordan borgerne (altså dig, mig og resten af skatteyderne) betaler vilde summer for integration i blandt andet Gjellerup….. som øjensynligt ikke virker.

Vi betaler vi årligt ekstra 210.000.000,00 kroner til integrationstiltag i skolen og børnehaverne i Gellerup! Dette er et beløb som vi ekstra betaler til uintegreret børn/forældre.

Da jeg så dette vanvittige høje beløb tænkte jeg; Hvad får vi ud af dette beløb….. og hvor mange Gellerup’er har vi i Danmark? Jeg kan huske da jeg forlod folkeskolen i ’89 læste jeg en artikel i Aarhus Stiftstidende, at folkeskolen kostede 295 mill. i Aarhus Kommune og halvdelen af dette beløb gik til indvandrer i form af ekstra hjælp… altså i integrationens tegn.

Er vi ikke blevet klogere? Vi har siden ’89 postet enorme summer af penge ned i et uendelig stort sort hul og få INTET ud af det.

Hvad ville jeg bruge 210.000.000,00 kroner til i Aarhus kommune? Som det første vil jeg tænke i Børn, Uddannelse, Politi og Ældre – Vi kunne lave en mindre økonomiske revolution i disse sektorer med den mængde penge. Vi vil faktisk kunne give den service som vi betaler vores skat for. Vi kunne også bruge dem på skattelettelser til det Århusianske folk.

Vi kunne starte med at standse de integrationstiltag som er lavet i Aarhus Kommune. Det er ikke kun Gellerup, der er jo også Bispehavnen, Rosenhøj, Rundhøj, Trillegården og alle de andre steder, hvor der også bliver smidt penge ud til ingenting! Hvis vi samler alle disse penge så gætter jeg på vi snart rammer en halv mia. kroner. Derudover har vi jo også andre integrationstiltag som ikke omhandler børnehaver og skoler – dem har jeg dog ingen priser på….. men jeg gætter på, at det ikke er billigt….. og det har stået på i 40 år!

Som kommune er det nu! vi skal sætte foden i jorden og sige STOP. Vi skal lægge ansvaret tilbage til dem som faktisk har ansvaret FORÆLDRENE!

_____________________________________________________

Steffen Møller Pedersen