Nærdemokrati – Frihed og medbestemmelse

Vi har de seneste år oplevet, at vores (skatteydernes) penge bliver brugt på prestigeprojekter, overflod af DJØF’er-lønninger og bureaukratisk kontrol.

Nærdemokrati vil få styr på hovedløse projekter og ansvarsløse politikere, som ikke forstår, at de penge, der bliver brugt, er penge, vi alle skal arbejde for.

De seneste årtier har samfundet gennemgået en omfattende centralisering af magten. Det har lokalt betydet, at vores lokale politikere reelt ikke har meget at sige. Hvis vi vil have ændringer i vores lokale skoler, institutioner eller sundhedssystemer, så skal vi søge om ændringer i Folketinget eller EU. Disse ændringer, som vi gerne vil have lokalt, bliver så også påtvunget alle andre skoler, fordi systemet tænker i søjler og standardisering, hvor én ændring betyder ændring for alle.

Centralisering betyder, at vi ingen indflydelse har i lokalsamfundet. Vi kan se på kommunen Skanderborg. Vi har flere store byer som f.eks. Galten, Hørning og Ry, som har mistet deres lokale stemme på baggrund af et lokalt prestigeprojekt i Skanderborg, som skal “samle” kommunen i én bygning. Reelt har det den betydning, at byerne udenfor Skanderborg har mistet deres centrum og deres identitet og er blevet en “blindtarm” i Skanderborg kommune.Det samme med Staten og EU. Centralisering kvæler initiativ, innovation og kreativitet og gavner kun bureaukraterne og magtgriske mennesker i staten og EU.

Decentralisering betyder at:

  • Vi får magten ud lokalt til borgerne og erhvervslivet. 
  • Vi får et dynamisk samfund, hvor nødvendige ændringer er en mulighed, og vi ikke bliver mødt af en bureaukratisk stopklods.
  • Vi kan få kreativitet og innovationen tilbage i lokalsamfundet.
  • Vi kan bestemme lokalt, hvordan rammerne for skolerne skal være.
  • Vi kan bestemme rammerne for vores erhvervsliv.
  • Vi selv kan bestemme skattetrykket.
  • Vi kan bestemme, hvor mange indvandrere vi skal huse i vores kommune.
  • Vi kan bestemme, om udenlandske statsborgere skal have de samme sociale goder, som vi har sparet op til igennem generationer.
  • Vi kan bestemme…

Målet med decentralisering er, at den enkelte borger skal have retten til at bestemme, hvad deres skattepenge går til. Det har vi ikke nu. Lige nu er magten centraliseret på Christiansborg eller i EU.

Ingen reelle ændringer er mulige, hvis bureaukratiet står i vejen for udviklingen af vores lokalsamfund. Centralisering overflødiggør befolkningens og erhvervslivets stemmer og fjerner vores demokratiske rettigheder.

Der er stort set ingen forskel på, om man stemmer på venstrefløjen eller højrefløjen. Det er resultatet af en overbureaukratisk stat, hvor betydningsfulde ændringer dør i et hav af regler og bureaukratiske processer og umuliggør initiativ og udvikling på et højere plan.

Med venlig hilsen

Steffen Møller Pedersen

Offentliggjort i stiften – link

Kære politikere – forskellen på millioner og milliarder

I Danmark har skattevæsenet smidt 12,7 milliarder ud til en skattesvindler i Dubai og det samlede beløb vi er blevet snydt for ligger omkring 40 milliarder….. I år!

Hvad er 40 milliarder kroner sådan fysisk? 

I midten af halvfemserne arbejdede jeg for Post Danmark når jeg talte penge sammen, jeg husker at 100.000,00 kroner i hundredekronesedler, hvis jeg pressede dem lidt sammen, fyldte ca. 20 centimeter, hvis de lå fladt ovenpå hinanden.

Hvad fylder én million?

Hvis vi stakker disse hundredekronesedler ovenpå hinanden så det bliver en million kroner, vil stakken være ca. 2 meter høj.

Hvad fylder 40 millioner?

Hvis vi så laver det samme med 40 millioner, så har vi en imponerende stak på 80 meter hundredekronesedler.  Hvis én mand skal arbejde 40 millioner kroner af, skal han arbejde uafbrudt i 160.000 timer, hvis han får 250,- i timen. Dette beløb er før skat.  På et år er der 8736 timer – Det betyder igen, at én mand skal arbejde uafbrudt i 18,32 år for, at arbejde 40 millioner kroner af!

Milliarder!!, hvad fylder 40 milliarder?

Når én million fylder 2 meter og 40 millioner fylder 80 meter. så er det bare at gange dette tal med 1000, så har vi 40.000.000.000,00 som vi er blevet berøvet for i skat i år. Højden på 40 mia. kroner i en stak hundredekronesedler vil være ……. Ja! det er målt på den flade side …. Tadaaaaahh!!!…. 80 kilometer hundredekronesedler.  Hvis jeg skulle lægge denne stak ned, vil den nå fra Skanderborg til Middelfart

I mandetimer vil det betyde at én mand skal arbejde uafbrudt i 18.315 år for, at arbejde denne gæld af…… dette er før skatter og renter.

Hvis dette beløb skulle deles ud på alle Danskere skulle vi betale 7.272,- hver ekstra i skat.

Det er takken for uoverskuelig bureaukrati.

I Danmark som  i Romerriget er vi ved at drukne i bureaukrati. Dette er et resultat af blandt andet centralisering af magten i Danmark og EU.

Steffen Møller Pedersen