Alle indlæg af Steffen Griberg Møller

Hvordan kan min søn slippe for psykiske overgreb fra sin mor?

Jeg har en søn på 10 år som jeg ikke har set siden november 2018. Jeg savner ham ustyrligt meget og hver gang jeg kontakter ham, bliver han udsat for psykiske overgreb fra sin mor  – Han bliver udsat for forældrefremmedgørelse i ekstrem grad (kategoriseret sådan). Sidst jeg så ham, udenfor den retssal, hvor jeg mistede min forældremyndighed, ville han ikke stoppe med at kramme mig og ville ikke give slip.

Min søns mor har taget brug af beskidte skilsmissemetoder siden vi blev skilt i ’14. Derudover har hun tiltagende brugt forældrefremmedgørelse som våben til at skille min søn og jeg fra hinanden. Min søns mor dyrker et had til mig i min søn. I sidste måned sendte jeg en invitation til ham til mit kommende bryllup med min kæreste og min søns bonusmor. Den invitation sendte min ex-kone tilbage til os, hvor min søn som jeg ikke har set i 2 år, tilbage med hadske beskeder. Han skrev ”Dad you have been an asshole”, “You are not my dad”, “You are the worst dad” og en tegning af mig, hvor der hænger en ”nuke” (atombombe) over mit hoved og der er tis og afføring omkring mig og der står ”go to hell”. Efter sådan et brev bliver jeg utrolig ked af det – men jeg ved, at han bliver brugt som talerør og hadet til mig ikke er fra min søn, men fra hans mor.

Tegningen fra min søn – Da jeg så min søn sidst kunne han næsten ikke skrive sit eget navn.

Hader min ex-kone mig?

Som sådan tror jeg ikke, at min ex-kone hader mig. Det var hende der efterspurgte en skilsmisse i ’14 og har giftet sig med sin hemmelige elsker, efterfølgende. Hvis jeg skulle gætte på et motiv, vil jeg tro, at det er misundelse som gør, at hun på trods de psykiske skader hun påfører min søn, fortsætter med at kører en eller anden form for vendetta mod mig som person.

Det er over 4 år lykkes min ex-kone at fratage mig min forældremyndighed, ødelagt vores samvær og gøre min søn til en mor-afhæng dreng som er bange for, at hans mor dør, hvis han er væk fra hende. Det betyder, at han har isoleret sig i hjemmet og vil ikke i skole, lege med kammerater og gå til sport. Kort fortalt mistrives min søn alene på grund af den mor, han har været uheldig at få.

Tabu

Personligt har det været et tabu for mig, at tale om tabet af forældremyndighed. Tilbage i tiden var det kun forældre der drak, tog stoffer eller ikke kunne forsørge deres børn som mistede deres forældremyndighed og den kategori ville jeg absolut ikke sammenlignes med. I dag er situationen noget anderledes. Hvis man som bopælsforældre vil skille sig af med den anden forældre, skal man bare følge de ”beskidte skilsmissemetoder” manualen. Man skal kører en konflikt med samværsforælderen, lave falske beskyldninger om konflikter, mistrivsel, psykisk og fysisk vold så vinder man forældremyndigheden i retten – det er på trods falske beskyldninger og beskyldningerne kan modbevises.

Det store dilemma – Catch 22

Jeg skulle have været i retten i foråret for, at få mit samvær tilbage med min søn. Dommeren lovede mig, at jeg vil få samvær bare jeg mødte op. Problemet er bare med den sag – des mere jeg ser min søn, des mere mere bliver han udsat for psykiske overgreb fra sin mor. Jeg påviste overgrebene i retten men beviserne blev ignoreret. Samværet med min søn vil betyde psykiske overgreb i sådan en grad, at han vil mistrives så meget, at han ikke vil komme i skole, få venner og komme til at dyrke en eller anden form for sport. Min ex-kones had vil vokse i ham i sådan en grad, at jeg indirekte vil være medskyldig i disse overgreb. Dilemmaet er så – skal jeg slippe og håbe på, at min ex-kone glemmer mig eller skal jeg holde ved og håbe på, at den indflydelse jeg kunne give ham vil pege i retningen af en god ungdom og blive en god voksen? Efter lange snak med psykologer, familien og min hustru tog jeg beslutningen om, at trække mig og håbe på, at overgrebet stoppede og han i fremtiden vil blive nysgerrig på, hvem sin far er og opsøge mig. Men på trods af min tilbagetrækning, så fortsætter min ex-kone med at fyld min søn med had og forældrefremmedgørelse.

Retten siger god for overgrebene

Jeg har været aktiv på internettet for at finde ud af, hvad og hvorfor det er muligt at være den destruktive forældre og alligevel vinde børnene i retten? Jeg har skrevet på ”foreningen fars” hjemmeside og Facebook og været i kontakt med ”projekt peacemaker”. Derigennem har jeg fundet ud af, at jeg absolut ikke er den eneste der har været igennem turen. Turen igennem retssystemet og familieretten, hvor moderen lyver og bedrager sig igennem systemet, i en bestemt rækkefølge, har fået tilnavnet ”beskidte skilsmissemetoder” og resultere i, at barnet tilfalder moderen og fjerner faderen helt ud af barnets liv. Den præcis vej til disse beskidte skilsmissemetoder er beskrevet på hjemmesiden ”morsmanual.dk”.

Sag ud over det sædvanlige

Det jeg har skrevet her, mangler en masse detaljer – men skulle jeg indvie i alle de ondskabsfulde løgne og manipulationer har jeg stof nok til en hel bog. Min beretning handler ikke om min ex-kone men om min søn og det svigtende retsvæsen som tillader disse enorme svigt af børnene og samværsforældrene. Min sag er ud over det sædvanlige. Der er mere ondskab, ligegyldighed, dramasøgende adfærd fra min ex-kone end normale mennesker vil udsætte andre mennesker for. Hun har dog en undskyldning for manglende moral, etik og ordentlighed. Hun har sklerose og hendes frontalpandelapper er beskadiget, at hun ikke ejer disse moralkodekser som vi andre har. Det er det samme som narcissister og sociopater har problemer med. Hvilket igen! henviser til statens prioriteringer i forhold til disse børnesager.

Forældrefremmedgørelse

Denne form for psykologisk krigsførelse mod den anden forældre er ikke bare ondt det har også store konsekvenser for børnene, på længere sigt. Børn som bliver udsat for disse psykiske overgreb får, ifl. Dr. Craig Childress, dybere psykiske sår et barn som har været udsat for sexuelle overgreb. Den danske stat/retssystemet er ikke klar til at håndtere disse sager endnu og har ikke sat sig ordentligt ind i denne ”problematik”.

Dr. Craig Childress beskriver 8 overordnet metoder for udøverne af forældrefremmedgørelse benytter sig af. Hvis dit barn bliver udsat for 1-3 af disse metoder er det let forældrefremmedgørelse. 4-6 af disse metoder er moderat til stærk forældrefremmedgørelse og 7-8 af disse metoder er ekstrem forældrefremmedgørelse.

Min søn er udsat på ekstrem forældrefremmedgørelse og agere også herefter og spørgsmål som jeg startede med ”Hvordan kan min søn slippe for psykiske overgreb?”. Sådan som retssystemet er sat sammen i dag, så kan jeg intet gøre – jeg kan bare se på, at min søn langsom bliver brudt ned. Ifølge statistikkerne, så er der en meget stor chance for, at han vil blive anbragt på en institution eller bliver kriminel pga. denne barndom han oplever. Følelsesmæssigt kan han ikke  udvikle sig fordi der er så mange følelser der er forbudte og den påvirkning han bliver udsat for gør, at han ikke kan mærke sine egne følelser – det resultere i at han enten bliver voldsomt udadreagerende eller apatisk. Når jeg skriver denne sidste sætning, så græder jeg indeni – Min dejlige, kloge og kærlige søn bliver ødelagt og jeg kan ikke gøre en skid ved det. Til tider forstå jeg godt, at det slår klik for nogle fædre – den magtesløshed og den modstand som er bygget på løgn og bedrag og de konsekvenser det har for min søn….. og alle de andre børn som er ladt i stikken.

Jeg er ked af, at jeg ikke har nogen løsning på disse forfærdelige overgreb der er på vores børn. Men jeg kan oplyse om problemet og håbe på, at vores politikere vil kikke i denne retning – gerne inden det er for sent for min søn. Held og lykke derude – jeg håber det går bedre for jeres børn end det går for min.

Jeg har vedhæftet nogle links til

En lille film om emnet

Dr. Craig Childress video 4/4

En video om en person som har oplevet forældrefremmedgørelse på egen krop… og oplever nu, at det også sker ved hans egne børn.

Hvordan kan en voksen stemme socialistisk?

Jeg ser mig selv som en mand som har en forholdsvis bred politisk forståelse men! Hvad får en voksen mand eller kvinde, til at stemme socialistisk. Jeg forstå det ikke? Om det er Socialistisk Folkeparti (SF) eller Enhedslisten (EL) er for mig lige fedt, for mig ser jeg ideologien Socialisme som en fjerne illusion, hvor idealet er alt og alle er ens og staten er omdrejningspunkt for alle aktiviteter i samfundet.

Ved vores sidste folketingsvalg havde jeg en samtale med en folketingskandidat i Midt- Vestjylland (Jakob Ruggaard). Her var jeg nød til at spørge ham direkte – Hvad har fået dig, som voksen mand, til at stemme og stille op for Enhedslisten? Så begyndte han at tale om solidaritet, fællesskab, humanitet og der skulle være plads til alle?! Inden han kunne fortsætte afbrød jeg ham – “Undskyld mig, det har jeg hørt, Jeg har et kort spørgsmål til dig”. “Hvis du ser rundt omkring i verdenen og ser på de lande som lever på et socialistisk grundlag, hvordan går det med dem?” Cuba, Kina, Vietnam, Nordkorea, USSR og senest og ikke mindst Venezuela…. Lang pause…… Der var ingen svar. “Vil det så betyde at du står og promovere en ideologi, du ikke kender konsekvenserne for at indføre?” ….. Lang pause…… og igen en tale som solidaritet, fællesskab og at alle skal have det godt.

Så måtte jeg fortælle ham hvad der sker når der bliver indført Socialisme. Vi kan starte med det nyeste skud på stammen, Venezuela!

Venezuela har været det land i Sydamerika som har de største olieforekomster og har været det rigeste land per capita i den region. Efter at præsidenterne Hugo Chávez og efterfølgeren Nicolás Maduro har indført socialisme i landet er det stille og roligt faldet fra hinanden. Grunden til at landet falder fra hinanden er, at socialismen stopper den frie tanke for de innovative og kreative mennesker som ofte er dem som opretter nye firmaer og derved giver nye muligheder for landet. Tanken bag socialismen er blandet andet den socioøkonomisk tanke, hvor staten har bestemmelsesret over private virksomheder, banker og andre institutioner i landet – hvilket de facto betyder at staten ejer alt i landet og den centrale magt bliver altoverskyggende. Det betyder også at det personlige initiativ også styres centralt i bred omfang. Resultatet af sådan en indgriben betyder at mennesker med et kreativt og innovativt tankesæt enten bliver passive eller finder en anden nation at være i. Mennesker med uddannelser og personlige ressourcer forsvinder også ud af landet fordi de mangler muligheder (Det vil sige rygraden i nationen bliver passiviseret – altså dem som starter virksomhed og kommer med nye idéer). Dette resultere i en negativ kædereaktion af uheldige ting som:

  • Hjerneflugt
  • faldende gennemsnitlige IQ i nationen
  • Faldende indtægt
  • dårligere uddannelse
  • dårligere sundhedssystem
  • faldende velfærd
  • mangle på fødevarer
  • øget korruption
  • den personlige frihed bliver mere og mere indskrænket
  • en general nedadgående spiral for landet
  • dårligere miljø/klima
  • manglende udvikling
  • alle bliver fattigere
  • og meget mere…..

Når staten opdager at der er startet en nedadgående spiral i landet, så øger staten sin magt over befolkningen i forsøget på, at stoppe denne udvikling. Denne indsats består i blandet andet udrejseforbud, udgangsforbud, detailstyring af individer, grupper og ressourcer. Snakken som solidaritet, fællesskab, humanisme og “alle skal have det godt” er vendt på hovedet og i sidste ende kommer til, at ligne et diktatur eller et fascistisk styre i forsøget på at holde kontrollen.

Socialisme kan i sin grundstamme virke som en god ide – alle er lige, humanisme, solidaritet, fællesskab – Det største problem med socialisme er, at den personlige frihed! Den personlige frihed bliver indskrænket og grundlæggende vil de fleste individer have frihed og frihed finder du ikke i socialisme. Historien viser at central styring og detailstyring fører til passivitet og dovenskab og med de værdier kommer alle ingen vegne!

Tilbage til spørgsmålet…. “Hvordan kan en voksen stemme Socialistisk?” Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg det ikke. Jeg kan formode en masse – det kan være dumhed? uoplysthed? misundelse? Kan det være at socialister faktisk tror vi alle er lige eller ens? For mig er tilhængere af socialisme et mysterie? Mangler vi at uddanne vores børn til at have en kritisk tilgang til politik? Kort sagt…. jeg står uden ord!!

Hvad gør vi nu?

For mig vil et land som har fokus på fri udvikling af det enkelte individ i form af uddannelse, åbenhed og personlig frihed og give kreativ og innovative mennesker muligheden for at fremme deres potentiale – så alle kan nå så langt de vil, med det de vil. Give virksomheder mulighed for at udvikle sig i den retning de vil og tilpasse sig markedet i den hastighed der er nødvendigt. Jeg stemmer ikke for at statsløs nation, hvor magt kan korrumpere samfundet – jeg tror på at en blanding af flere ideologier kan være en god idé. Det kunne være konservatisme-liberalisme, socialdemokratisme-liberalisme. For mig betyder min personlige frihed alt for mig. Sådan som Danmark har udviklet sig de seneste mange år, hvor min personlige frihed er blevet mere og mere begrænset så føler jeg mig ikke hjemme mere. Jeg ser at Danmark udvikler sig i retningen af en nation som Venezuela, dog heldigvis ikke så grelt. Jeg ser ytringsfrihed bliver begrænset med love og politisk korrekthed. Jeg ser love bliver trukket ned over hovedet på mig, hvor der før hen rådede sund fornuft. Jeg ser en ekstrem form for centralisering i staten og EU. Jeg ser det personlige initiativ bliver stoppet af selv samme instanser.

Ufarlig a-kraft i Danmark

I Danmark har vi haft en langvarig debat om vi skulle have kernekraft eller ikke skulle have kernekraft. Diskussionen har stået på siden slutningen af 60’erne og teknologien har rykket sig meget siden 60’erne.

På verdensplan findes der en del kørende kernekraft anlæg, hvor vi har set nogle uheld som har haft store miljømæssige konsekvenser for de lande, hvor uheldet er sket. Selvom det har været tæt på, så har vi heldigvis ikke haft nedsmeltninger – det var tæt på i 1986 (Tjernobyl). Sådanne uheld har været en dårlig reklame for kernekraft, hvilket også er forståeligt nok.

Toppen af Tjernobyl reaktoren, umiddelbart efter eksplosionen i d. 26 april 1986.

Ulempen ved at udvinde energi på kernekraft er, at restaffaldet fra disse kraftværker er stærkt forurenende. Beriget uran skal derfor deponeres og har en halveringstid på mange tusinde år.

Nye tider – Molten Salt Reactors MSR

MSR er en teknologi som gør det muligt at bruge radioaktive acceleratorer som Uran eller Thorium til produktion af energi uden at vi har en trussel om nedsmeltning hængende over hovedet. MSR anlægget kan ikke nedsmelte, hvis den mister strømmen. Mister et MSR anlæg strømmen slukker det bare.

En illustration af størrelsen af et CMSR anlæg som kan leverer strøm til 200.000 husstande. Billedet er fra seaborg.co https://www.seaborg.co

MSR/CMSR anlæg kan bruge radioaktive materialer som acceleratorer. Disse materialer kan være Thorium (Grundstof Th 90). Udfra hvilken Isotop der bliver omtalt, så har det en halveringstid mellem 14 mia. år til under 10 minutter. Man mener at det bliver muligt at bruge Thorium i konventionelle a-kraft anlæg om 10-15 år. Beriget Thorium, har i modsætningen til beriget urans tusinder år, en halveringstid på 30-40 år. Derudover er restaffaldet i MSR anlæg minimale i forhold til konventionelle A-kraft anlæg – også med Uran som accelerator.

Følelser står i vejen for udvikling

Siden 60’erne har vi kun hørt negativ omtale om atomkraft. Jeg har set utallige film om a-kraftværk som den onde og farlige uhyre og stakkels os mennesker som må lide konsekvenserne og den evige død i radioaktive stråler. Derudover har vi set følelsesmæssige beviser på, at atomkraft er ustabile dødsfabrikker på de 4 alvorlige ulykker vi har haft mellem 1957 og 2011. I øjeblikket har vi 448 kørende a-kraftværker i verden. Jeg må ærligt selv indrømme at det gyser ned af ryggen på mig, bare tanken om at Tjernobyl kunne have være total nedsmeltet. Selvom jeg godt kan regne ud at fejlprocenten på disse a-kraft anlæg er en promille, så udgøre de en stor risiko for, hvis det går galt og en nedsmeltning bliver aktuel.

Følelserne omkring atomkraft stopper udviklingen på området. Vi har på den ene side foreningen “Atomkraft nej tak” (OOA) og medløberne på den ydre venstrefløj i den politiske arena som ser atomkraft som en farlig energikilde og skal stoppes omgående og de kørende a-kraftværker skal lukkes. Det er for mig utroligt at vi skal styres af mennesker som ikke har en forståelse for, at teknologien har udviklet sig og fra at være potentiel farlig til at være en sikker energiform som vi kan have til, at stå i baghaven. Det er de samme mennesker som mener, at bæredygtig energi hedder Vindmøller, solceller og biobrændsel. I realiteten kan disse energiformer kun være supplementer af flere årsager. Energitætheden i disse teknologier er meget lav og kan derfor ikke løfte et øget forbrug af energi, hvilket er en realitet. Konstant leverance af energi kan ikke leveres af disse energiformer fordi solen ikke skinner hele tiden, vinden ikke blæser og der ikke altid er biobasse vi kan tage. Til sidst og ikke mindst, så forbruger produktionen af disse energiformer alt for meget af det endelige udbytte. Palle Bendsen som er en del af Noah.dk er et godt eksempel på at køre frygt på følelserne. Jeg har vedhæftet et link nederst i artiklen, hvor man kan se et eksempel på, at Palle Bendsen ikke har fulgt med teknologierne og alligevel udtaler sig på baggrund af gamle og potentielle farlige teknologier. Bemærk også, at der intet konkret er i artiklen om, hvad atomkraft er, men føler sig frem til en konklusion som ikke er bygget på reelle fakta….. men følelser.

MEN! hvis vi nu kunne fjerne de to faktorer som får atomkraftmodstandere til at se negativt på atomkraft i Danmark? Den ene er restaffald og den anden faktor, er chancen for nedsmeltning.

Restaffaldet fra en beriget uranstang er 95% af originalproduktet. Det vil sige, hvis du har 100 kg beriget uran så er restaffaldet 95% (lidt upræcist eksempel i kilo, men mangler koloneplads til en mere præcis forklaring). Det betyder at 95% af startproduktet er restaffald og dette skal deponeres i op til 10.000 år eller indtil vi kan forbruge det på anden vis. MSR anlæg kan bruge affald som accelerator og kan reducere rastaffaldet med yderligere 95% iflg. seaborg technology. Det betyder at vi kan reducere det allerede deponeret affald med 95%.

Thorium er en langt renere energi end Uran og giver et større udbytte. Ca. 1 tons thorium kan producere samme energimængde som 200 tons uran eller 3.500.000 tons kul. Energien vil blive billigere end med kul eller gas. Et kørende a-kraft anlæg med Thorium danner ikke så højt et tryk og dette nedsætter faren for ulykker. Thorium er svære at forarbejde i forhold til Uran.

Kul er 500 gange farligere end atomkraft i forhold til dødsfald og 1200 gange farligere, når det gælder alvorlige sygdomme. Se link.

Politikerne sidder på hænderne

Vi har i årevis set politikere sidder på deres hænder når vi snakker a-kraft. Vi har venstrefløjen som ser sort på al udvikling og mener at vi står overfor en masseudryddelse indenfor 10 år (og andre dommedagsprofetier). Historien viser at vi som mennesker bliver bedre og bedre til at udvikle teknologier som gør verdenen et bedre sted at være for flest mulige mennesker. Stopper vi udviklingen og forsøger at træde et skridt tilbage betyder det også, at vi får problemer med fødevareproduktionen, transport, sundhed og alt det vi synes vigtigt for livet…. plus vi kommer til at forurene mere. I det dansk folketing har vi få politikere som tør, at snakke atomkraft og hvis jeg skulle gætte, så bliver den nye socialdemokratisk regering heller ikke for atomkraft forskning, fordi de har bygget deres regeringsgrundlag med Socialisterne og de Radikale.

Kære politikere! Lad os nu komme i gang. Vi har flere danske spillere på markedet som gerne vil arbejde med denne energiform. Der er Copenhagen Atomics og Seaborg som er nød til at finde samarbejdspartnere i fjernøsten for at afprøve deres teknologier. Vi kan gøre arbejdet i Danmark, så vi har muligheden for at bliver frontløbere. Vi har Risø og vi har atomaffaldet som vi kan bruge til udvikling af MSR/CMSR anlæg… sæt i gang!

Skribent: Steffen Møller Pedersen

Kilder:

https://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/thoriumreaktor/

https://www.nextbigfuture.com/2019/05/seaborg-molten-salt-reactor-will-fit-on-a-truck-and-cost-less-than-coal-power.html

https://www.noah.dk/nyheder/tjernobyl-2641986-atomkraft-nej-tak

https://www.seaborg.co

https://ing.dk/artikel/nordmaendene-klar-med-thorium-til-reaktorer-fra-2018-181469

https://www.thelancet.com/article/S0140-6736(07)61253-7/fulltext#secd3733003e841 Kræver login

Nærdemokrati – Frihed og medbestemmelse

Vi har de seneste år oplevet, at vores (skatteydernes) penge bliver brugt på prestigeprojekter, overflod af DJØF’er-lønninger og bureaukratisk kontrol.

Nærdemokrati vil få styr på hovedløse projekter og ansvarsløse politikere, som ikke forstår, at de penge, der bliver brugt, er penge, vi alle skal arbejde for.

De seneste årtier har samfundet gennemgået en omfattende centralisering af magten. Det har lokalt betydet, at vores lokale politikere reelt ikke har meget at sige. Hvis vi vil have ændringer i vores lokale skoler, institutioner eller sundhedssystemer, så skal vi søge om ændringer i Folketinget eller EU. Disse ændringer, som vi gerne vil have lokalt, bliver så også påtvunget alle andre skoler, fordi systemet tænker i søjler og standardisering, hvor én ændring betyder ændring for alle.

Centralisering betyder, at vi ingen indflydelse har i lokalsamfundet. Vi kan se på kommunen Skanderborg. Vi har flere store byer som f.eks. Galten, Hørning og Ry, som har mistet deres lokale stemme på baggrund af et lokalt prestigeprojekt i Skanderborg, som skal “samle” kommunen i én bygning. Reelt har det den betydning, at byerne udenfor Skanderborg har mistet deres centrum og deres identitet og er blevet en “blindtarm” i Skanderborg kommune.Det samme med Staten og EU. Centralisering kvæler initiativ, innovation og kreativitet og gavner kun bureaukraterne og magtgriske mennesker i staten og EU.

Decentralisering betyder at:

  • Vi får magten ud lokalt til borgerne og erhvervslivet. 
  • Vi får et dynamisk samfund, hvor nødvendige ændringer er en mulighed, og vi ikke bliver mødt af en bureaukratisk stopklods.
  • Vi kan få kreativitet og innovationen tilbage i lokalsamfundet.
  • Vi kan bestemme lokalt, hvordan rammerne for skolerne skal være.
  • Vi kan bestemme rammerne for vores erhvervsliv.
  • Vi selv kan bestemme skattetrykket.
  • Vi kan bestemme, hvor mange indvandrere vi skal huse i vores kommune.
  • Vi kan bestemme, om udenlandske statsborgere skal have de samme sociale goder, som vi har sparet op til igennem generationer.
  • Vi kan bestemme…

Målet med decentralisering er, at den enkelte borger skal have retten til at bestemme, hvad deres skattepenge går til. Det har vi ikke nu. Lige nu er magten centraliseret på Christiansborg eller i EU.

Ingen reelle ændringer er mulige, hvis bureaukratiet står i vejen for udviklingen af vores lokalsamfund. Centralisering overflødiggør befolkningens og erhvervslivets stemmer og fjerner vores demokratiske rettigheder.

Der er stort set ingen forskel på, om man stemmer på venstrefløjen eller højrefløjen. Det er resultatet af en overbureaukratisk stat, hvor betydningsfulde ændringer dør i et hav af regler og bureaukratiske processer og umuliggør initiativ og udvikling på et højere plan.

Med venlig hilsen

Steffen Møller Pedersen

Offentliggjort i stiften – link